18. januar, 2018

Hvad er forskellen på et digitalt bureau og et reklamebureau?

Alle ved hvad et reklamebureau er – men er det det samme som et digitalt bureau, og hvis ikke, hvad er forskellen så på de to?

Digitale bureauer popper op overalt efterhånden, dels som følge af den teknologiske vækst og de behov den afføder, men også med den massive udvidelse af forskellige ​​sociale medier.

Digitale bureauer gør brug af de nyeste teknologier for at hjælpe kunder med at erhverve nye kunder via forskellige kanaler. Disse bureauer er primært rettet mod et online publikum, uanset om det er traditionelle medier, sociale medier, pay-per-click eller pivskarpe responsive websites.

Et digitalt bureaus rolle er ofte misforstået – mange tror, at sådanne bureauer kun beskæftiger sig med hjemmesider.

Virkeligheden er, at digitale bureauer også har mange andre funktioner. Digitale bureauer gør brug af værktøjer som webanalyser/tracking til at observere og analysere brugeradfærd, med henblik på at øge salget for bureauets kunder.

Udover at være ansvarlige for overvågning, tilbyder de fleste digitale bureauer også design, udvikling og oprettelse af online annoncekampagner. En kampagne kunne f.eks. bruges til at identificere og målrette forskellige budskaber mod bestemte geografiske og demografiske grupper. Annoncerne kan placeres forskellige steder – dels på andre hjemmesider, på søgemaskiner, i apps, emails m.fl. Hos Checkmate hører dette under “Activation“.

Hvordan ved jeg så, om jeg har brug for et digitalt bureau og ikke et reklamebureau?

Det kan være forvirrende at vælge hvilket bureau, man skal gå med. I det fleste tilfælde viser det sig at digitale bureauer oftest er ret omkostningseffektive i forhold til traditionelle reklamebureauer. Det kan derfor være en fordel at vælge digitale bureauer for små og mellemstore virksomheder, som ikke har KÆMPE marketingsbudgetter.

Reklamebureauer hævder at tilbyde en mere komplet pakke af digitale tjenester, selvom de i virkeligheden ikke gør det. Det kan lyde hårdt, men det er sandt. Faktum er, at de fleste reklamebureauer ikke er i stand til at levere sande digitale marketingtjenester som f.eks. søgemaskineoptimering (SEO), social markedsføring og effektiv hjemmeside redesign, udvikling og UX.

Selvom de to typer bureauer lyder til at være langt fra hinanden, mindskes forskellene mellem de to med den stigende tilstedeværelse af teknologi i alle aspekter af vores liv. Reklamebureauer har været nødt til at udvikle sig hurtigt for at holde trit med de moderne forbrugertendenser, mens digitale bureauer vokser hurtigt sammen med omfanget af tilgængelige digitale tjenester.

Udfordringen ved digital markedsføring er, at det skal foregå effektivt. Altså kræver det et team med en solid forståelse for, hvordan det dynamiske onlinemiljø fungerer ligenu og her, men også fremtidige udviklingsmuligheder.

Er du stadig i tvivl om det er et digitalt bureau du har brug for? Så kontakt Checkmate og lad os tage et uforpligtende møde og tale om jeres forretning og de behov I har.