12. juni, 2018

Kommende WordPress opdatering kan påvirke 30% af verdens hjemmesider. Er din WordPress hjemmeside klar?

De fleste WordPress-hjemmeside-ejere har ingen idé om, hvad der er i horisonten, når den nye WordPress version 5.0 udkommer.

Måden vi kender WordPress i dag, er på lånt tid. WordPress udkommer meget snart med deres version 5.0. Normalt ville det ikke være en nyhed i sig selv, men lige præcis denne WordPress version har nogle HELT nye funktioner, som kan have indflydelse på din hjemmeside.

At sige at alt forandrer sig med WordPress version 5.0, er ingen overdrivelse

Helt enkelt vil alle aspekter af editoren skifte – altså det klassiske tekstfelt, hvor du skriver indholdet til sider og indlæg på din hjemmeside.

Den nye editor i WordPress 5.0 hedder Gutenberg. Gutenberg er en helt ny måde at håndtere indhold på i WordPress.

Det er ikke kun editoren, som vil ændre sig. Mange af de WordPress plugins og temaer, som du anvender i øjeblikket, vil meget vel ikke være kompatible ved lanceringen af WordPress 5.0. Altså kan det værst tænkelige ske – at din hjemmeside stopper med at virke.

Tanken er, at WordPress fremadrettet bliver endnu nemmere at arbejdet i, når det omhandler tilføjelse og redigering af content på din hjemmeside – også selvom det i starten virker træls og tåbeligt at lave om i det nuværende intuitive WordPress. Man får lyst til at skrige “If it isn’t broke don’t fix it!”.

Da WordPress er det mest anvendte CMS i verden med over 75 mio. hjemmesider verden over (30% af verdens hjemmesider), er der en del panik om, hvad med der kommer til at ske ved 5.0 udgivelsen.

Derfor er det en god idé at spørge dit digitale bureau til råds, om din hjemmeside er klar til den massive opgradering.

Der findes to scenarier af den nye opgrading af WordPress – enten bliver det en imponerende succes eller et gigantisk flop (med mange vrede og forvirrede brugere), men ligegyldigt hvilket af scenarierne, som bliver aktuelt, vil WordPress 5.0 ske.

The secret of change is to focus all of your energy, not on fighting the old, but on building the new – Socrates

Som digitalt bureau med speciale i WordPress hjemmesider, kan du være sikker på, at vi hos Checkmate altid står klar til at vejlede dig omkring din WordPress hjemmeside.